2. Beskrivelse, redegørelse og systematisering af undren

Vi er bevidste om, at konflikter ikke er en dårlig ting, da der i børns konflikter sker rigtig meget læring. Hvad gør vi, som pædagogisk personale, for at hjælpe børne gruppen? Hvordan guider vi børnene til selv at kunne løse deres konflikter, uden at vi overtager styringen over legen og konflikten.

Hvis vi stopper legen, fordi børnene har henvendt sig utallige gange med deres konflikter, fratager vi børnene muligheden for, selv at kunne løse konflikten og dermed udvikle bedre sociale færdigheder. Dette er måske også okay i sidste ende?

Børnene vil jo egentlig bare gerne lege med den samme gruppe børn hver dag. Hvad er det der gør, at der ofte opstår konflikter i børnegruppen, når børnene selv giver udtryk for, at de er hinandens bedste venner og det ser ud til at være i trivsel?

En stor udfordring for det pædagogiske personale er, at børnegruppens lege til tider er så konfliktfyldte, at det tager det meste af det pædagogiske personales tid.

Vi undrer os over, hvordan der er blevet skabt en kultur i børnegruppen, hvor de ikke prøver at løse problemerne selv, men i stedet som det første, henvender sig til en voksen. Er der noget, som det pædagogiske personale skal gøre anderledes, i forhold til deres strategier, når de guider børnene i konfliktsituationer?

Carsten og Casper